Jeg er i gang med en større omstrukturering af mit liv. Jeg er bl.a. ihærdigt igang med en meget onfattende degoogle proces. Det er godt nok vildt hvor meget Google, man er viklet ind i. Samtidig er jeg optaget af minimalisme, mere nærvær, tid og ægte menneskelige relationer. I bund og grund vil jeg gerne helt væk fra smartphones. Jeg har prøvet et par gange, men vendt tilbage, fordi, ja, tilværelsen bliver besværlig uden. Der er netbank, MobilePay, MitID osv osv. I dag fald vi så i diskussionen igen herhjemme. Vi kom ikke til enighed og er begge meget i tvivl om det overhovedet er reelt og ideelt muligt, at leve helt smartphone frit anno 2025. Hvad tænker I?
Nokia 100, MitID som kodeviser, evt. plus tablet. Jeg har undværet i over 10 år. Har i en periode haft en tablet til at læse pdf-filer, studere kort, mobilepay, tilgå familiechatten, høre lydbøger under transport osv. Den er stor nok til at man ikke kan have den i lommen, men let at finde frem fra tasken, holder strøm bedre end en laptop. Som nævnt andre steder kan alt kritisk tilgås via pc, og de fleste sidder trods alt ved en computer et par gange i løbet af en dag. Det væsentligste du giver afkald på er let tilgængelig kalenderfunktion. Hvis du er typen der ikke vil acceptere dårligt/ikke-krypteret chat via SMS, findes der nogle få mindre klaptelefoner med android hvor du kan bruge et alternativ.